Sommerklumme: Kom – lad os gå

Søhøjlandets kuperede natur og de historiemættede landskaber er et paradis for vandrefugle. Vi kan vandre i munkenes fodspor fra kloster til kloster, forvilde os i vidtstrakte skove, nyde de storslåede udsigter og vande apostlenes heste ved Gudenåen. Vi kan sætte af sted på travetur onsdag morgen og komme hjem fem timer senere med rygsækken fuld af fuglesang. Eller spænde vandrestøvlerne godt fast og gå fra Ry til Silkeborg og retur. Nord om søerne den ene vej og sydom den anden vej. Inklusive bjergbestigning på Himmelbjerget. Det er en tur på mere end 40 km., så måske skal der lige en overnatning til. Et godt måltid, en klosterøl og en himmelseng er ikke ad vejen efter en lang dags vandring.

Der er så meget herligt forbundet med at gå. Motionen gør kroppen glad – uanset alder – og selv om der skulle komme et par dråber livgivende sommerregn spolerer det ikke udsigten til røde kinder. Farten bestemmer man selv. Og har noget sat sig fast inde i hovedet, kan benenes bevægelse være med til at motionere hovedlåsen.

Et kort kan være rart at have, når man sætter af sted. Enten et af dem på papir eller det på iPhonen. Det sidste hitter du nemt på udinaturen eller visitskanderborg.dk. De trykte kort kan man få på turistinfoerne. De fleste endda på tre sprog. Og de må meget gerne få ben at gå på.

Af Marianne Purup
Klumme til Uge-Bladet (uge 26) – Sommer i Søhøjlandet 2017