Af en vinterbaders bekendelser

Causeri af Marianne Purup, VisitSkanderborg

Til venstre sender de tusindvis af julelys på Knudhule Badehotel tanken af sted på en hjertevarmende rundfart i den indre adventskrans. Varme, hygge, tid, samvær.

Til højre er Knudsø næsten ikke til at få øje på, indhyllet i novembertåge og farveløs tristesse. Året har seksten måneder skrev Henrik Nordbrandt – fem af dem er november. Ak, ak, ak, ak. Badebroen ligger sammenfoldet på bredden.

Og alligevel drager søen.

Jeg ved, at en dukkert i det iskolde vand i første omgang vil fratage mig talens brug – gisp! – for derefter at udløse et skræk-og-fryd-blandet hyl. Fire hæsblæsende svømmetag, og så vil jeg hurtigere end min egen skygge spæne gennem vandet op på land og kaste mig i en badekåbe på tykkelse med en fårepels. Og så vil det ske: En ur-følelse af liv vil brede sig i kroppen, blodet vil rulle, håret stritte, smilet vokse …

Så hvorfor drejer bilen ikke til højre denne novembermorgen? Ned til søen sådan som den gør det hver eneste morgen fra april til oktober?

Simpelthen fordi jeg har fået smag for en ny verden. Den der hedder ”saunaaaaaahh”. Når man har prøvet at kaste sig i det iskolde vand for derefter hastigt at daffe ind i den varme træhule, kan man være meget tæt på lykkelig.

Og derfor bliver jeg – og sikkert rigtig mange andre – så uendeligt godt tilpas ved tanken om, at der nok snart vil dukke saunaer op både ved Sdr. Ege og ved det nye søbad i Skanderborg. Altså saunaer, hvor bænkene har plads til rumper af alle slags – både de lokales og turisternes. Allerede nu kan vi alle sammen møde op om søndagen og betale en halvtredser for en mobil-saunatur hos vinterbaderne i Sdr. Ege. Hurra for det. Og tænk hvis vi fik bookbare saunaer flere steder i Søhøjlandet, så vi blev kendt for varme – og hjertevarme – året rundt.